Tlf.: 86 96 69 80

Kaffemaskinen kom på overarbejde

Vi havde regnet med - og håbet på - 300 gæster til lørdagshygge 18. oktober, men der kom det dobbelte antal.

Kawaskiprøveture og Schuberth-hjelme var populære indslag på en hyggelig lørdag, og så var der ellers efterspørgsel efter både kaffe med rundstykker og pølser og burgere fra grillen.

Der måtte bud til købmanden efter først flere rundstykker og siden flere pølser, og pludselig, først på eftermiddagen, gik kaffemaskinen i strejke, formentlig på grund af overanstrengelse.

Den kom dog i gang igen, og vi kunne slutte en rigtig god dag med kaffe på kanden og en god fornemmelse i maven.

Interessen for både de nyeste og de lidt ældre motorcykler var stor, og flere valgte at slutte en god 2014-sæson med at købe ny motorcykel.

Vi er igen både glade for og stolte over, at så mange kunder bakker os op, når vi laver et arrangement.

TUSIND TAK - uden jer var vi her ikke.

Henrik og Mette​

Rydbergs MC | Overgårdsvej 3, Aidt | 8881 Thorsø | Tlf.: 86 96 69 80

Åbningstider:

Mandag - fredag: 08:00 - 17:30

Lørdag: 09:00 - 13:00

Søndag: Hviledag - Lukket alle helligdage