Nu er 2025 brugt

Hos Rydbergs MC er vi glade og tilfredse med udviklingen i MC-branchen.

Vi har haft et travlt år med fremgang på salget af nye cykler fra både Kawasaki og Honda samt vores nye tiltag med Harley-Davidson.

I 2025 blev vi også for 10. gang ”Årets Kawasaki-forhandler”.

Vi har også udvidet vores beklædningsafdeling med flere mærker, specielt på damesiden samt adventure-beklædning.

På værkstedssiden har vi fået ansat en Harley-Davidson specialist, og vi har anskaffet alt relevant værktøj til service og reparation af Harley-Davidson.

ALT I ALT ET GODT ÅR.

2026

Vi fortsætter den positive udvikling.

Vores bestilling af nye Kawasaki og Honda har aldrig været større, så vi er klar til levering af alle modeller.

Vi udvider vort engagement på brugte Harley-Davidson, hvor vi har indkøbt mange næsten nye, som alle står 100 % klar til levering, ligesom vi får mere udstyr og beklædning til Harley-folket.

Vi får også flere adventure-motorcykler. Både nye fra Kawasaki og Honda samt flere brugte japanske, BMW og Ducati.

Vores udstilling har fået en make-over hen over vinteren, og beklædning og udstyr har fået mere plads.

2026 byder også på en stor arrangementskalender med mange arrangementer i Aidt, ture til Bakken og demokørsel hos Sniger MC i Thy.

Igen i år er vi med på Life On Wheels i Herning 6.-8. februar (om lørdagen er der lukket i Aidt). Vores stand er dobbelt så stor som tidligere. Alle vore medarbejdere er med og er klar med både Kawasaki, Honda og Harley-Davidson.

OBS I år har vi også åbent i påsken, hver dag kl. 09.00-16.00. Dog har vi lukket påskedag (5. april).

GODT NYTÅR
Med venlig hilsen
Klaus, Henrik og Mette

4.6 stjerner ud af 5 baseret på mere​ end 155 anmeldelser på Facebook

4.5 stjerner ud af 5 baseret på mere end 223 anmeldelserGoogle